Afgørelser:
– Manglende instruktion af erfaren chauffør kostede 95.000 kr.
– Arbejdsgiver kunne ikke bevise, at afskedigelse ikke skyldes handicap – kostede 200.000 kr.
Lovændringer, og nyt fra EU:
– Persondataforordningen er vedtaget – risiko for høje bøder
Andet godt:
– Undgå panik – gå i gang med persondataforordningen nu. Se hvordan!
Afgørelser
Manglende instruktion af erfaren chauffør kostede 95.000 kr.
Det er vigtigt at huske instruktionspligten, også når der er tale om erfarne medarbejdere.
Hvis arbejdet indebærer nogen form for risiko, skal arbejdsgiver give instrukser om, hvordan arbejdet skal udføres.
Arbejdsgiveren kan ikke dække sig ind under, at en medarbejder har lang erfaring og er tryg ved arbejdet.
Læs mere her.
Arbejdsgiver kunne ikke bevise, at afskedigelse ikke skyldes handicap – kostede 200.000 kr.
En medarbejder med dissemineret sclerose ansat i fleksjob på 15 timer ugentligt, blev afskediget på grund af besparelser og omstrukturering.
Virksomheden kunne ikke bevise, at det ikke skyldes hendes handicap, og skulle betale en godtgørelse på 200.000 kr.
Se mere her.
Lovændringer
– og nyt fra EU
EU persondataforordningen er vedtaget
og træder i kraft om 2 år. Med risiko for meget høje bøder, gælder det om at være klar.
Den største bøde, der er givet i Danmark for overtrædelse af den persondatalov, der gælder nu, er på 25.000 kr. De bøder, dataforordningen lukker op for, ligger på op til 4 % af den årlige globale omsætning eller EUR 20.000.000 såfremt dette er højere.
Om bødestørrelserne står der i forordningen, at de skal “sikre, at pålæggelse af administrative bøder……. i hver enkel sag er effektiv, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning”.
Mulighed for nationale bestemmelser
Forordningen giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte nationale regler, blandt andet indenfor ansættelsesretten.