Det kræver forberedelse, hvis du som arbejdsgiver vil sikre en gnidningsløs overgang til den samtidighedsferie, der indføres med den nye ferielov.
Uden forberedelse risikerer du blandt andet, at dine medarbejdere ikke har optjent ferie nok til sommerferien 2020 og til en eventuel efterårsferie samme år.
Hovedparten af den nye ferielov træder i kraft 1. september 2020 – men en enkelt bestemmelse ér allerede trådt i kraft.
Den bestemmelse regulerer overgangsordningen, som den ferie, der optjenes nu, er en del af.
I denne artikel kan du blive klogere på:
- Samtidighedsferie – hvad betyder det?
- Om overgangsordningen – hvornår starter den?
- Hvad der er nyt, og hvad der er kendt
Samtidighedsferie – hvad betyder det?
Samtidighedsferie betyder, at optjening og afholdelse af ferie skal følges ad.
Udgangspunktet er dog fortsat, at lønmodtageren skal optjene ferien, før den afholdes. Det betyder, at den ferie, der optjenes i én måned, kan afholdes måneden efter.
Ferien opspares i ”ferieåret”, der går fra 1. september til 31. august, og ferien afholdes i ”ferieafholdelsesperioden”, som er perioden fra 1. september til 31. december, altså 16 måneder.
Den længere ferieafholdelsesperiode giver mulighed for, at en lønmodtager, der har været ansat siden 1. september, kan afholde sommerferie året efter og stadig have ferie til gode til også at afholde efterårsferie og måske juleferie.
Overgangsordningen
Omlægningen af ferieloven har stor likviditetsmæssig betydning for hovedparten af arbejdsgiverne. Derfor er der vedtaget en overgangsordning, som allerede nu er startet.
Ferie optjent i kalenderåret 2018 afholdes i perioden 1. maj 2019 – 30. april 2020. Helt som sædvanlig.
Den ferie, der optjenes nu (i perioden 1. januar 2019 – 31. august 2019), skal afholdes i ”miniferieåret”, som løber fra 1. maj 2020 – 31. august 2020.
Den ferie, der optjenes fra 1. september 2019 til 31. august 2020, indefryses i Feriefonden og udbetales først, når lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet.
Og fra 1. september 2020 er samtidighedsferien en realitet.
Det kræver planlægning at sikre en gnidningsløs overgangsordning, hvor jeres medarbejdere kan afholde ferie, som de er vant til. Det kan du læse mere om i denne artikel: ”Planlæg overgangen til den nye ferielov – 3 nedslag i praktiske problemstillinger”.
Hvad er nyt og hvad er kendt?
Her kan du læse om nogle af de ting, der fortsætter uændret, når den nye ferielov er trådt i kraft, og om nogle af de ting, der er nye. Noget af det nye kan du læse mere om i ”3 nedslag i praktiske problemstillinger”.
Dette er kendt
- Der optjenes 2,08 dages ferie pr. måned.
- Medarbejderne har ret til 5 ugers betalt ferie om året.
- Nogen har ret til ferie med løn og andre til ferie med ferietillæg.
- Ret til 3 sammenhængende ugers ferie i perioden 1. maj – 30. september.
- Ret til at afholde de øvrige feriedage med min. 5 sammenhængende dage.
- Varslingsperioderne er 3 måneder inden hovedferien og 1 måned inden den øvrige ferie.
- Ferie ud over 4 uger kan aftales (udbetalt eller) overført til næste ferieafholdelsesperiode.
Dette er nyt
- Der er mulighed for at afholde ferie, før den er optjent, hvis lønmodtager og arbejdsgiver bliver enige om det.
- Optjent ferie ud over 20 dage kan enten aftales udbetalt, når ferieåret er slut (31. august), eller overført til næste ferieafholdelsesperiode.
- Hvis der ikke er aftalt noget, skal arbejdsgiver automatisk udbetale tilgodehavende ferie ud over 20 dage, når ferieafholdelsesperioden er slut den 31. december.
- Udbetaling af ferietillæg skal ske samtidig med afholdelse af ferie eller 2 gange årligt.
- Ved (enhver) ændring i arbejdstiden (omfang), ændres ferieberegningen.
- Ferie (4 uger), der ikke kan afholdes på grund af barsel eller længerevarende sygdom, skal overføres til næste ferieafholdelsesperiode og kan først udbetales, hvis det heller ikke i denne periode er muligt at afholde ferien på grund af sygdom eller barsel.
- Forældelsesfristen forlænges fra 3 til 5 år (feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg).
___________________